Sanne - Personen bag Kerne Ridning
Jeg er en ung pige i midten af 20'erne. Jeg er født og opvokset nord for Århus, hvor jeg har boet hele mit liv, indtil jeg i sommeren 2015 flyttede til Nørresundby for at studere. Udover min heste interesse, har jeg en kærlighed til naturen og friluftslivet, hvilket blandt andet viser sig i min næsten livs lange tilknytning til FDF. Når jeg har fri, går jeg gerne en lang tur med rygsæk med en overnatning i shelter eller telt. Jeg er også glad for at bruge min krop, derfor tager jeg gerne på løbeture - med og uden hest, eller laver yoga hjemme på stuegulvet.
Derudover er jeg vokset op med musik i blodet! Noget der de seneste år har vist sig i min interesse for især klassisk sang og kor musik. Jeg begyndte i vintren 2016 at studere fysioterapi i Aalborg, med forventet afslutning sommeren 2019. Det er et studie, der allerede har givet mig meget viden, som jeg inddrager i min undervisning. På sigt er det min plan, at jeg vil tage den toårige overbygning og blive hestefysioterapeut, så jeg får redskaber til at hjælpe mennesker og deres heste hele vejen. |
Kompetencerne bag Kerne Ridning
I2006 fik jeg min første hest, blandingen Sir Gawain. I flere år var jeg tilknyttet en traditionel dressur og spring træner. Dette gav desværre ingen resultater på trods at undervisning flere gange ugentligt. Det eneste, jeg fik ud af det, var frustrationer og ømme arme og hænder. En dag kunne jeg ikke få Gawain ind i traileren, da vi skulle hjem fra springundervisning. Dette var startskuddet til, at jeg søgte andre veje.
I december 2010 startede jeg med at få undervisning af Katja D. Jensen fra Zentaur.dk. Hun har igennem tiden lært mig en masse om blandt andet trailerlæsning, basal håndtering, indlæring, løs arbejde, ridning, gymnastisering, akademisk dressur og ikke mindst om mig slev. Jeg får stadig flere gange om året undervisning af Katja, og hun er i dag min gode veninde og sparringspartner. Jeg begyndte at gå på flere kurser og foredrag hver måned. Efter et stykke tid begyndte teorien at gentage sig selv, og jeg søgte efter noget mere dybdegående. Det fandt jeg ved Center for Dyreterapi i Hirtshals, hvor jeg tog et 17 måneders kursus forløb, til Hestevelfærds Rådgiver (Den der i dag hedder Heste Trænings Konsulent). Dette kursusforløb afsluttede jeg sommeren 2013. Her lærte jeg Tine Bech Futterup at kende, og vi dannede et samarbejde, Green Meadows Hestevelfærd, som går op i vidensbaseret og velfærdsorienteret træning. Tine er efterfølgende blevet Fysiurgisk Hesteterapeut og har et Equitation Science Diploma, ved Dr. Andrew McLean i Austrailen. Hun holder mig opdateret på de nyeste undersøgelser i indlærings og træningspsykologien, samt er min vigtigste sparringspartner. Sommeren 2015 blev jeg uddannet Centeret Ridnings level 1 instruktør. Dette kræver, at jeg minimum hvert andet år deltager i en update og udforsker menneske kroppen på forskellig vis. Vigtigst af alt, så er jeg "life time student" - Jeg vil således fortsætte med at lære, søge ny viden og udvikle mig. Jeg glæder mig over hver eneste ny kompetence, jeg får og kan benytte i min undervisning. |